Med Acadre Aktindsigtsmodulet har Haderslev Kommune effektiviseret behandlingsprocessen for aktindsigtssager.

I oktober 2015 valgte Haderslev Kommune at få implementeret Acadre Aktindsigts-
modulet for at optimere behandlingen af aktindsigtssager. 
Acadre Aktindsigt bidrager til, at Haderslev Kommune hurtigt og effektivt kan ekspedere anmodninger om aktindsigt med tilhørende dokumenter, notater, parter og oversigter fra én eller flere sager i Acadre.

Aktindsigtssagen bliver automatisk publiceret til kommunens hjemmeside gennem brug af Acadres Integrationsplatform, som skaber stor værdi i Haderslev Kommune:
”Vi brugte jo i forvejen Integrationsplatformen til automatisk publicering af postlister til vores hjemmeside. Og ved at offentliggøre de åbne aktindsigtssager, undgår vi at skulle behandle anmodninger om aktindsigt i de samme sager igen og igen. Andre borgere eller journalister med interesse i disse sager, kan nu blot gå på vores hjemmeside og finde sagerne”, siger Haderslev Kommunes ESDH-ansvarlige Karina Bryde.

Modulet fjerner de mange administrative timer, der tidligere blev brugt i forbindelse med anmodninger om aktindsigt:
”Når vi besvarer en aktindsigtsanmodning, bruger vi Acadres Aktindsigtsmodul, hvor vi hurtigt og effektivt laver en aktindsigtssag. Hvis aktindsigtssagen er markeret som åben for aktindsigt, bliver dokumenterne automatisk publiceret til hjemmesiden, hvor de ligger inden for ét døgn. Inden den endelige publicering laver jeg en kvalitetskontrol, men hele processen foregår tæt på fuldautomatisk, og jeg bruger ikke meget tid på den”, uddyber Karina Bryde.Acadre Aktindsigt er et brugervenligt modul, som Acadre brugeren hurtigt vil blive i stand til at udnytte optimalt. Det eneste brugeren skal tage stilling til er, hvilke dokumenter og notater der skal gives indsigt i.

Karina Bryde har opgjort, at antallet af offentliggjorte aktindsigtssager på hjemmesiden stiger med ca. 10 sager pr. måned, og hun konkluderer:
”Vi giver pressen og borgerne i Haderslev Kommune en bedre service, vi reducerer antallet af aktindsigtssager, og vi får intet merarbejde, da publiceringen sker automatisk”, slutter Karina Bryde.

Hvis du vil høre mere om Acadre Aktindsigt, kan du kontakte os på +45 33 25 65 55 eller info.dk@formpipe.com