Furesø Kommune og Formpipe Software har netop indgået aftale om, at Formpipe i fremtiden skal levere kommunens ESDH-system.

Aftalen med Furesø er indgået på baggrund af kommunens indkøb på SKI 02.19 , hvor Acadre var den ESDH-løsning, der bedst imødekom Furesøs krav og ønsker til kommunens nye ESDH-system. Acadre tilbyder Furesø Kommune den bedste kombination af pris, stabilitet, funktionsrigdom og effektiv understøttelse af kommunens fokus på automatisering af borgerdialog og interne arbejdsprocesser.

Aftalen med Furesø Kommune er den anden Acadre aftale i løbet af to måneder. Acadre-fællesskabet er dermed udvidet med to nordsjællandske kommuner, idet Hillerød Kommune også valgte Acadre som deres nye ESDH-system, ligeledes på SKI 02.19.

Christian Sundin, Direktør i Formpipe Software AB, som ejer danske Formpipe Software, ser det som en indikation på en ny bevægelse i det kommunale marked: "We are pleased to announce that yet another Danish municipality chooses Formpipe. This is the second Danish municipal affair in a short period of time. We see these as a first indication of a turning point for municipalities in Denmark, going from a trend of custom made solutions to more cost effective offers with standard products developed by professional software companies."

Acadre er Formpipes markedsledende ESDH-system baseret på en række standard moduler. Acadre tilbyder brugerne et enkelt, intuitivt og fleksibelt ESDH-system, der virker fra alle mobile platforme. Læs mere om Acadre her.

Formpipe er en erfaren leverandør af ESDH-løsning, og har i over 20 år udviklet og leveret solide, fremtidssikrede ESDH-løsninger til den offentlige sektor.

Formpipe ser frem til det nye samarbejde, og til at skabe en bedre digital hverdag for sagsbehandlere og ESDH-brugere i Furesø Kommune.