Den internationale konsulent- og rådgivningsvirksomhed Gartner har i en ny rapport ”Market Guide for File Analysis Software” undersøgt det internationale marked for filanalyse software, som scanner, strukturer og håndterer ustrukturerede data og dermed sikrer høj kvalitet i organisationers datahåndtering. I rapporten har Gartner udvalgt 22 konkrete leverandører, ud af over 200 leverandører på markedet.

Formpipe er, med Kvalitetskontrol-værktøjet, én af de 22 leverandører i rapporten, og er desuden den eneste leverandør uden for USA. De 22 udvalgte leverandører er dem, der imødekommer flest kritiske krav til Filanalyse-værktøjer, og som har deres løsninger succesfuldt implementeret hos kunder allerede nu. 

Om placeringen på listen udtaler administrerende direktør i Formpipe, Thomas à Porta: ”Vi er naturligvis utrolig glade og stolte over placeringen i Gartners seneste rapport. Vi ved, at vi med Kvalitetskontrol har et  stærkt produkt med stort potentiale, og det er vi naturligvis glade for at andre ser og anerkender. Vi ved, at værktøjet allerede nu har gjort en stor forskel for vores kunder – både i forhold til EU persondataforordningen, men også i forhold til vores kunders langsigtede strategier om at sikre høj kvalitet og forretningsværdi i den store mængde data, de håndterer hver eneste dag.”

Vil du vide mere om Formpipes Kvalitetskontrol, så se denne korte video-introduktion til værktøjet.

*Kilde: Gartners Market Guide for File Analysis Software (udgivet 27. marts 2018)