Grossistvirksomheden Garmin har outsourcet al integration af elektroniske fakturaer og andre forretningsdokumenter til et samarbejde mellem FormPipe Software og PROGRATOR. Det øger Garmins konkurrenceevne i forhandling med store detail- og dagligvarekæder og fritstiller Garmin fra alle aktuelle og fremtidige bekymringer om formater og tekniske specifikationer.

"Løsningen forbedrer vores konkurrenceevne betydeligt, når vi forhandler større aftaler med kunder som for eksempel Merlin, COOP eller Aldi", fortæller økonomichef Kenneth Aabenhus, der også har ansvaret for it hos Garmin.

100% fleksible for nye aftaler
Han tilføjer: "Samtidig er vi med ét slag blevet 100 % fleksible til at indgå nye aftaler om elektronisk kommunikation med hvem som helst, uden at vi først skal bruge lang tid på at sætte os ind i formater og tekniske specifikationer. Vi sender i dag EDIFACT-fakturaer og OIOXML-fakturaer til kunder. Og vores sælgere eller indkøbere kan indgå aftaler om andre formater på stedet, og så finder LaserNet fra FormPipe Software og PROGRATOR ud af at konvertere dokumenterne. Det er på samme tid en styrke og en lettelse".