Kwintet Kansas A/S har vinket farvel til udprint af ordrebekræftelser og fakturaer. Det har betydet, at koncernen nu kan styre formularer og grafisk identitet i datterselskaber over hele Europa centralt fra ét sted. Besparelserne har været store fra dag ét.

"Vi består af flere selskaber og findes i det meste af Europa. Derfor var det en udfordring for os at finde en Output Management-løsning, der kunne rumme bredden," fortæller Morten Michaelsen, der er Sourcing Manager hos Kwintet Kansas i Odense. "Vores primære mål var at skifte til elektronisk fakturering og ordrebekræftelse. Løsningen skulle også kunne håndtere OIOXML-formatet til det offentlige, være brugervenligt, håndtere flere it-systemer, samt indeholde mulig-heder for fremtidige udvidelser til nye formater."