”Vores ERP-system er en MS Dynamics NAV-løsning, der er specialbygget til en tekstilvirksomhed som vores, og det er en rigtig god ERP-løsning, som vi arbejder hårdt på at udnytte alle mulighederne i. Men der er altså også opgaver, som det ikke kan klare, især på outputsiden. Så der bruger vi Lasernet i stedet for. Og det har indtil nu kunnet løse alle de opgaver, vi har sat det til.”

Dét fortæller Peter Michelsen, der er ERP-manager i virksomheden Seeland International, der ligger i Greve syd for København og er Nordeuropas førende producent af jagttøj og leverandør af jagtudstyr til forhandlere i mere end 20 lande.

Seelands ERP-system er en MS Dynamics NAV-løsning fra Cornator i Viborg. Det kan arbejde på seks sprog, fx når der skal udskrives fakturaer, og det er udbygget med Cornators specialmodul TRIMIT, som tekstilvirksomheder bruger til at holde styr på alle de forskellige størrelser og farver, som hvert enkelt varenummer bliver produceret, solgt og lagerført i.

Det er en ERP-løsning, som man er rigtigt godt til tilfreds med, fortæller Peter Michelsen, der selv arbejdede i en årrække som NAV-konsulent, før han kom til Seeland for godt et år siden. Men den har også sine begrænsninger, understreger han:

”I den tid, hvor jeg har været her i Seeland, har vi udvidet brugen af NAV betydeligt, fx på områder som indkøb og design, og vi har fået skabt fuld integration mellem ERP-systemet og produktionen af vores store, trykte varekatalog. Så vi har både fjernet en masse dataøer og specialmoduler, fx i Excel, og vi sagt farvel til en masse kostbare og besværlige genindtastninger og dobbeltregistreringer. Men der er også opgaver, hvor NAV-systemet ikke er godt nok, hvor der skal andre værktøjer til. Ikke mindst når det gælder udsendelsen af forretningsdokumenter til vores forhandlere, fx med e-mail. Så her bruger vi Lasernet i stedet for.”