Transport-Teknik var en af de første til at implementere OptiDoc/LaserNet i 2005. I dag høster de frugten i form af store økonomiske besparelser og et mere moderne image.
30.000 fakturaer om året. Det var, hvad medarbejderne hos Transport- Teknik i Kolding hvert år printede ud, puttede i kuverter, frankerede og sendte af sted med posten. I dag sender de i stedet 70 procent af fakturaerne elektronisk via OptiDoc, som integrerer Microsoft Dynamics AX med output management systemet LaserNet.
"Alene på fakturadelen giver det os en pæn besparelse på papir, kuverter og frimærker. Og det er jo en permanent besparelse, som kommer igen år efter år," lyder det fra økonomichef Dennis Jensen. Transport-Teknik er den førende leverandør af alt lige fra hængsler og reflekser til luftgummidæk til transportbranchen. Og det er ikke kun fakturaer, som Transport-Teknik sender af sted som elektroniske filer. Kunder og leverandører modtager også kontoudtog, indkøbsordrer, leverandørrykkere, ordrebekræftelser og prisbreve i elektronisk form.
"Når vi først har én skabelon i systemet, er det nemt at komme videre med andre dokumenter," forklarer Yvonne Mathiasen, som er it-medarbejder hos Transport-Teknik.
"Alt i alt har det lettet vores arbejde meget. Brugerne kan selv vedligeholde oplysningerne i systemet som e-mails, fakturaer og så videre. Og det er så simpelt, at det kan selv økonomichefen finde ud af," griner hun.