Motiverede og glade medarbejdere trives og performer bedre. Derfor tager vi aktivt ansvar for at skabe de bedste rammer for at vores medarbejdere kan yde optimalt og gå glade på arbejde hver dag. Det sker i erkendelse af, at medarbejdere er Formpipes vigtigste ressource.

Ønsket om at være en attraktiv arbejdsplads og tiltrække de absolut bedste medarbejdere på markedet betyder, at vi arbejder aktivt for at skabe et fysisk og psykisk godt arbejdsliv, hvor du kan udvikle dig, blive udfordret
og gøre en forskel.

Work-life-balance

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og rig mulighed for at planlægge sin egen arbejdsdag for langt de fleste medarbejdergrupper. Er vi ude hos kunder, indgår vi naturligvis under de arbejdsvilkår, der gælder der. Vi arbejder aktivt for, at den enkelte medarbejder oplever en sund balance mellem arbejde og fritid. 

Personalegoder

Vi har en række ordninger og tilbud, som alle er med til at gøre Formpipe til en sund og sjov arbejdsplads. Eksempelvis har vi sundhedsforsikring og ugentlig massage- og zoneterapiordning. Kantinen sørger for sund og lækker mad til frokost. I øvrigt tilbyder vi frisk frugt, torsdagskage og fælles morgenmad om fredagen. Vores medarbejderforening er meget aktiv, og arrangerer alt fra fredagsbarer, sommerfester, biografture, byvandringer og andre arrangementer både i og uden for huset.